Lær at vurdere Big Data-projekters chance for succes
Big Data indeholder et enormt potentiale for danske virksomheder. Men succesraten for Big Data-projekter er lav. Med et simpelt framework – præsenteret i Harvard Business Review og udviklet af forskere fra CBS – kan I blive bedre til at vurdere chancen for succes.
Man har hørt det mange gange før: Data er nutidens guld, og det kan danne grundlag for stor udvikling og forretning hos virksomheder. Men potentialet indfries ikke af sig selv. Det stiller krav til den enkelte virksomhed, hvis big data skal blive til stor omsætning. De krav bliver taget under nærmere behandling i praksisguiden “DataProfit: kompetencekort for datadreven vækst”, der er udgivet af CBS med støtte fra Industriens Fond.
Som navnet antyder, introducerer praksisguiden værktøjet DataProfit, som kan bruges til stille skarpt på de kompetencer, der er nødvendige for at gøre datadreven vækst til virkelighed i en virksomhed. Praksisguiden gennemgår på enkel vis de nødvendige kompetencer, og med værktøjet DataProfit er det også muligt at kortlægge og vurdere en virksomheds niveau inden for hver kompetence, så man til sidst står med et nøjagtigt kort over en virksomheds styrker og svagheder på området for datadreven vækst.
Fire centrale spørgsmål
I artiklen præsenterer de to forfattere D.A.T.A.-frameworket, som kan bruges til at vurdere, om et Big Data-projekt vil lykkes. D.A.T.A. står for data, autonomy, technology og accountability, og de fire områder er afgørende for alle Big Data-projekter. Artiklen forklarer betydningen og vigtigheden af områderne indgående og med gode eksempler, og for hvert område har forfatterne identificeret et centralt ja/nej-spørgsmål, som man som leder kan bruge i sit eget projekt.
- Data – Har vi adgang til data, der er værdifuldt og sjældent?
- Autonomy – Kan vores medarbejdere anvende data til at skabe løsninger?
- Technology – Kan vores teknologi levere løsningen?
- Accountability – Er løsningen i overensstemmelse med love og etik?
Baseret på svarene, kan man nemt og hurtigt udregne en score for det pågældende projekt, der angiver, hvor stor chancen for succes er. D.A.T.A.-frameworket gør det dermed muligt, nemt og hurtigt at analysere chancen for succes, og det er et oplagt værktøj at anvende for en virksomheds ledelse i jagten på vellykkede Big Data-projekter. Artiklen indeholder desuden en række referencer og links til yderligere læsning på området.
D.A.T.A.-frameworket er et oplagt værktøj at anvende i jagten på vellykkede Big Data-projekter.