Sådan skaber du medarbejderautonomi

En ny praksisguide af Carsten Lund Pedersen, er en klar guide for, hvordan du understøtter autonomien blandt dine medarbejdere. Medarbejderautonomi giver bl.a. mere idérige medarbejdere og en mere agil virksomhed.

Mange fordele for virksomheder

Få ting kommer af sig selv. Medarbejderautonomi – altså medarbejdere, der igangsætter initiativer og træffer beslutninger på egen hånd – er ikke en af dem. Det beretter praksisguiden ‘Empowering Employees: A How-to-guide for assisting autonomy’ af Carsten Lund Pedersen om. Men den påkrævede indsats er dét værd. For med medarbejdere, der har en høj grad af autonomi, følger en række fordele til gavn for virksomheden.

Effektive medarbejdere og en agil virksomhed

Praksisguiden fremhæver bl.a., at medarbejdere med en høj grad af autonomi er mere motiverede, kreative, innovative og effektive. Det betyder tilsammen, at de er bedre i stand til at få nye idéer på vegne af virksomheden – idéer som hjælper med at skille virksomheden ud fra konkurrenterne og gør dem mere konkurrencedygtige. Når beslutningskraften er fordelt blandt medarbejderne, der derfor ikke behøver at spørge deres leder eller leders leder først, er virksomheden i stand til at handle mere agilt. En agil virksomhed er en stor fordel i dag, hvor udviklingen går hurtigere end nogensinde. F.eks. er medarbejderautonomi en uundværlig ingrediens i udviklingen af virksomheders digitale løsninger, hvor hurtig test, læring og tilpasning er centrale. Og selvom digitalisering er en prioritet i bestyrelseslokalerne, er det de autonome initiativer fra medarbejderne, der skaber de største succeser på området, påpeger praksisguiden.

Billede af rapporten

Carsten Lund Pedersen

Department of Strategy and Innovation, CBS

Giver konkret plan

Selvom medarbejderautonomi medfører adskillige fordele, ved mange ledere ikke, hvordan de skal stimulere den blandt deres medarbejdere. Der kommer praksisguiden til hjælp. Den ser nærmere på, hvilke faktorer der skal være til stede i en virksomhed, for at skabe medarbejderautonomi. Forskningen på området viser, at virksomheder, der har stærke kompetencer i forhold til medarbejderautonomi, er skarpe på især fire punkter, der er afgørende for at det lykkes – nemlig tillid, teams, værktøjer og tid. Praksisguiden fokuserer på hvert element med en praktisk tilgang og giver konkrete råd og vejledning til, hvordan man forbedrer hvert område, med henblik på at stimulere medarbejderautonomien i virksomheden. Med praksisguiden i hånden er det dermed muligt at skabe en samlet og konkret plan for, hvordan man begynder jagten på øget medarbejderautonomi.

Læs hele praksisguiden her


Selvom medarbejderautonomi medfører adskillige fordele, ved mange ledere ikke, hvordan de skal stimulere den blandt deres medarbejdere. Der kommer praksisguiden til hjælp.

Få nyt fra Servitize.DK-projektet og bliv klogere på servitization

Fornavn*
Efternavn*
E-mail*
Firma*
Ja tak, jeg giver hermed mit samtykke til, at FORCE Technology og koncernselskaber må sende mig informations- og markedsføringsmateriale i form af e-mails med nyheder, artikler, cases o.l., samt information om arrangementer, kurser o.l. på vegne af Servitize.dk

Du kan til enhver tid afmelde dig e-mails via links i de e-mails, du modtager, og du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte FORCE Technologys marketingafdeling.

FORCE Technology indsamler og opbevarer personoplysninger. Yderligere information om dine personoplysninger og dine rettigheder fremgår af vores privatlivspolitik.

Servitize.DK finansieres af

Industriens Fond støtter servitize.dk
Sitet www.servitize.dk er udviklet af og drives af FORCE Technology på vegne af Servitize.DK
© COPYRIGHT 2019 FORCE TECHNOLOGY, ALL RIGHTS RESERVED