Svovl er giftigt for både dyr og mennesker. Røggas fra skibe, der brænder svovlholdig fuelolie i deres motorer, vurderes at slå titusindvis af mennesker ihjel på verdensplan. 1. januar 2020 gjorde den internationale maritime organisation IMO noget ved det. Fra den dato skulle skibe med svovlholdigt brændstof være udstyret med en scrubber, der renser svovl ud af udstødningsgassen.
Det blev startskuddet på en massiv optur for PureteQ, der i 2016 havde installeret sit første scrubber-anlæg til rensning af røggas på en Stenaline-færge. PureteQ-scrubberen, oprindelig udviklet til landbaserede anlæg, bl.a. kraftværker, er i sin maritime version solgt i over 130 eksemplarer.
Corona og flybrændstof
Men så kom corona. Den globale flytrafik gik nærmest i stå, og nu begyndte man at blande det overskydende flybrændstof op med råolie for at lave skibsbrændstof med lavt svovlindhold. Det slog bunden ud af scrubber-markedet.
“For at overleve og for at holde på vores medarbejdere og vores knowhow, fandt vi en ny niche i serviceringen af scrubber-anlæg, både egne og andre fabrikanters,” forklarer Søren Holm Hansen, salgschef i PureteQ.
“Vores serviceforretning er vokset kraftig siden, med i gennemsnit 30% om året. Nu laver vi service på næsten 1.700 skibe og har personale i Hamborg, Constanta, Panama, Singapore, Shanghai og Tokyo.”
For rederierne er servicering af deres skibes scrubbere afgørende vigtig. Anlægget skal både være godkendt til udvaskning af svovl, kunne måle kontinuert, og derudover serviceres løbende for at dokumentere, at det virker, som det skal.
Grænseværdier skal overholdes
Anlæggets sensorer måler det gas og vand, anlægget sender ud efter rensning, for at sikre at grænseværdierne er overholdt. Sensorikken skal efterses løbende og slidte komponenter udskiftes. Servicering foregår, mens skibene er i havn. PureteQs lokale personale ude i de store shipping-knudepunkter råder over værksteder og lagerfaciliteter og bruger typisk omkring 12 timer til at overhale et scrubber-anlæg. Det hele styres fra hovedkvarteret i Svendborg. Her sidder også seniorteknikere, der bistår servicefolkene i udlandet med ekspertise.
Forbedring af snitfladen
“Vi havde længe gået og snakket om, hvordan man kunne forbedre snitfladen mellem det danske hovedkontor og serviceteknikerne derude,” fortæller Søren Holm Hansen.
“Vi havde brug for nogle uvildige øjne til at kigge vores serviceforretning efter i sømmene. Egentlig havde vi allerede taget delvist hul på en videreudvikling af vores servicekoncept, men vi besluttede at tage Servitize-eksperterne med på råd. Vi ville gerne indarbejde deres viden og erfaringer fra de mange servitization-projekter, de allerede har gennemført.”
Videreudviklingen af serviceforretningen skulle følge tre spor:
- Digitalisering og anvendelse af avancerede dataplatforme
- Forbedring af eksisterende servicekoncepter ved at kombinere teknisk vedligehold og bæredygtighedsoptimering
- Implementering af nye metoder til ressourcebesparelse og reduktion af CO₂-aftryk.